Conejo Estofada – braiseret kanin

Yay – nu fik jeg lige postet uden indhold 🙂

Det er blevet sommer hernede, så varmt at frokosten spises indendørs på trods af nyindkøbt pergola. Til gengæld spises morgenmad og aftensmad ude. Ungerne leger ude – i sær Lucas – hele eftermiddagen. Om formiddagen er vi begyndt at svømme, så ungerne kan lære det, det er vigtigere her end i DK – for her er der pools overalt og ungerne skal skal skal vide hvordan man begår sig i vandet.

Nå, men normalt bruger jeg den her opskrift på kanin: Kanin a la Annemad i Spanien – den er intet mindre end fantastisk! Mind mig om at jeg skal til Jerez de la Frontera for at møde manden der lavede den sammen med Anne.

Men i dag skulle vi prøve noget nyt og jeg kiggede lidt i vores spanske Frøken Jensen (Ortega: 1080 Recetas) og fandt frem til Conejo Estofada. Her følger en opskrift, som er sådan lidt sat sammen af hvad jeg nu havde i huset.

  • 1 stk kanin (eller kylling) parteret i forben og bagben, rygkødet og brystkøddet er skåret af og skåret i små stykker – nyrene er også med her.
  • 2 store løg
  • 5 fed hvidløg
  • 1 ds. flåede tomater (eller 400 g friske hakkede)
  • Estragon
  • Oregano
  • Persille
  • Timian
  • 1 stort glas hvidvin
  • 2 store glas vand
  • Olivenolie, salt og peber
  • ca. 100 g. grønne bønner (min tilføjelse)

Den parterede kanin brunes i en tykbundet gryde i rigeligt olivenolie – tages op af gryden igen. Løg i skiver sauteres i resten af olien sammen med hvidløg – når de er klare tilsættes tomat og simrer i 5 min. Krydderurter tilsættes sammen med hvidvin og væsken reduceres til ca. det halve. Derefter tilsættes vand, gryden bringes i kog og simrer under låg i 1-2 timer. Hen mod slutningen tilsatte jeg de grønne bønner – hernede er det de flade … hestebønner? Jeg ved faktisk ikke hvad de hedder, men jeg havde fået et helt kg med fra grønthandleren forleden – og de skulle jo bruges. Serveres med kartofler, brød eller ris.

I morgen går turen til Granada for at besøge vores venner som vi også var i Nerja med – vi glæder os allesammen. Både til at se dem, men også til at se den gamle bydel i Granada – jeg skal nok få lagt billeder op når vi kommer hjem. Mandag har Marcus fri, så der skal vi nok ordne have inden den igen står på hverdag.

Advertisements

Store hvededag

Set er store bededag I morgen I DK. Marcus har fri og set skal fejres med lune hveder – til næste år har vi nemlig ikke fri alle sammen, hvis vi bliver hernede – så de er om at nyde dagen.

Pt. sover ungerne siesta – de skulle have været med, men jeg kunne ikke trække den længere, så nu står mine hveder til efterhævning ‘over damp’.

20120503-162013.jpg

Jeg beder til (det er jo det vi har dagen til) at ovnen arter sig og undlader at brænde knopperne af. Og så poster jeg et billede af færdige hveder, når de kommer ud af ovnen.

20120503-171500.jpg

20120503-171510.jpg

20120503-171521.jpg

Glædelig bededag

Appelsinsyltning

Jeg syltede appelsiner i går – der var appelsinsaft og sukker ud over hele køkkenet i morges, for da jeg var færdig med syltningen insisterede Mir på at komme ud og lege i gården – og jeg synes faktisk at det er lidt synd for hende at hun skal tilbringe alle sine eftermiddage i køkkenet bare fordi hendes mor er sådan en madnørd.

Grunden til at jeg alligevel blev nød til at sylte var, at jeg havde 15-20 kg appelsiner stående i mit viktualierum og de var begyndt at mugne. Min lokale appelsinbonde havde nemlig et tilbud på 20kg for €4 og det kunne jeg ikke stå for (plejer at betale €3 for 5kg) og jeg ville jo gerne sylte og appelsinhøsten er jo snart slut og så er der ikke flere lokale øko-appelsiner før engang i efteråret. Jeg havde bare ikke lige regnet det faktum at jeg er alene med ungerne i denne uge. Ej heller at modne øko-appelsiner rådner på ganske få dage… (til forskel fra de uøkologiske jeg får på markedet, der nærmest ikke kan rådne…).

Det her er ikke en opskrift, den kan du finde her: oranges preserved in brandy – bortset fra at jeg ikke havde nok sukker (skulle bruge 2,5 kg havde kun 1 kg), og heller ikke nogen cognac – ikke engang en billig spansk brandy havde jeg, så jeg brugte en hel flaske moscatel, som vi har haft stående i skabet siden vi sidst var i Denia (dvs siden før Lucas blev født). Moscatel er også meget sødere end brandy og jeg brugte meget mere, så det går nok lige op… Nårh ja og jeg havde heller ikke hel kanel og Marcus kan ikke lide stjerneanis… Men altså overordnet set er det den opskrift.

20120419-160131.jpg

20120419-160144.jpg

Jeg hældte den kogende sirup direkte på appelsinerne (der jo var kogt i samme sirup) i skoldede glas – her til morgen var det ene glas forseglet pga vakuum, men det andet var ikke så jeg planlægger at henkoge det i aften.

Men der kunne være ca. 10 appelsiner i hvert glas. Så jeg skulle forbruge lidt flere hvIs ikke jeg skulle se for mange rådne. Så jeg skar skralden af en masse appelsiner og skivede dem og hældte appelsinjuice på – spiste dem til morgenmad med græsk yoghurt og mandler mmmm… De bliver nok også henkogt engang i aften, ellers tror jeg ikke de holder så længe.

20120419-161528.jpg

Jeg fik gjort et godt indhug i kassen, men der er stadig mange tilbage.

20120419-160606.jpg

Til sidst ville Mir ikke længere acceptere alle mine “vent” og “lige om lidt” mere – hun kedede sig og insisterede på en cykeltur

20120419-160855.jpg

Picadillo – Spansk kyllingesuppe

20120417-230909.jpg
Vi har haft et grundigt overforbrug sidst måned… Dobbelt op på madbudgettet… Som altså er det samme som det var i Danmark … Lidt for mange lidt for fine restaurantbesøg, kombineret med lidt for meget iberisk skinke, pølse, lomo, ribben etc etc.

Så nu skal der spares resten af mdr! Og kylling er en god måde at spare på. Jeg køber som regel en hel kylling og parterer den derhjemme – Benene laver jeg mad af den ene dag, brystet en anden og skroget en tredje. Skroget bliver til suppe – og spansk kyllingesuppe er virkelig meget anderledes end den vi kender derhjemme. Suppen er mælket fordi den er krydret med saltet svinekød -ummmm 🙂

Jeg brugte:

  • Et kyllingeskrog
  • En pakke m. div. saltet svinekød (spæk, fod, bacon) – kan bruge saltet flæsk i stedet
  • 2 laurbærblade
  • 3 gulerødder
  • 2 porrer
  • 2 blegselleristengler
  • Peberkorn
  • Bitte små tynde pastaer

NB! Ingen salt!
Kyllingen dækkes med vand og koges
grønt og krydderier (minus én gulerod og én porrer) – saltkød skylles under hanen så overskydende salt skylles af. Smid svinekøddet i gryden og lad det koge med resten. Koges 2-3 timer.

Inden servering sies alt fra og kyllingen pilles og smides tilbage i suppen. Hvis suppen er for stærk/salt hælder du mere vand i. Steg lidt bacon eller små stykker tørret skinke (mere originalt), kog et par æg hårdt og hak dem groft. Bring suppen tilbage i kog og tilsæt den sidste gulerod og den sidste porrer skåret i (bitte) små tern, sammen med de små pasta – kog til pastaen er færdig og server m. friskbagt brød (eller brødcroutoner), skinke og æg Mmmmmm!

PS. Picadillo betyder hakket

Churros y chokolate

20120321-134125.jpg

Min helt Claus Meyer har en opskrift på churros i sin bog ‘Meyers bageri’ – i den er der æg i dejen og krydderier … Ked af det Meyer, men det er ikke churros!

Spørger man på en spansk churro-café om de har æg i deres churros kigger de på en som om man har forslået noget helt afsindigt ‘No! Solo harina y agua’ (kun mel og vand). Hemmeligheden bag churros er cacao, tyk lækker cacao, som man dypper sine churros i – umm.

Oven på gårsdagens episode havde jeg brug for at trøstespise – og som den gode mor jeg er projicerede jeg mit behov over på mine børn. Så vi fik churros y chokolate til segundo (2. morgenmad) i dag.

Så her er en lille opskrift på churros – chokoladen må du selv stå for, vil blot informerer at efter spanske standarder er Mathilde cacao noget tyndt sjask.

3 dl hvedemel
2 dl vand
3 dl olie (jeg bruger oliven, men det er et spm om smag)

Mel og vand blandes: Det skal være en tyk dej, som til amerikanske pandekager. Jeg puttede dejen i en frysepose og varmede olien i en teflonpande (i know i know teflon er giftigt, men også ret praktisk…) klippede et lille hul i posen og sprøjtede så min dej ud i spiraler på panden – stegte til de var gyldne og sprøde og dryssede m. flormelis.

Mmmmm – enjoy 🙂

 

20120321-134143.jpg

Olivenplukning

Jeg kan konstatere at kombinationen træt mor og olivenplukning ikke behøver blive en succes… men en hel fiasko behøver det heller ikke at blive.

Vi tog op “på vores bjerg” i dag. D20120222-221407.jpgvs. den bjergside vores landsby ligger på – på toppen af byen kan man gå lige ud i naturen og der ligger en masse oliventræer. Vi hyggede os gevaldigt med at plukke oliven – og er kommet hjem med det der svarer til et glas på 2L. Da vi kom hjem var jeg dog helt ødelagt – jeg har ikke sovet siesta de sidste 3 dage, har haft for meget tankemylder og alene med 2 unger i 3 dage uden siesta… det giver en træt mor kl. 20 om aftenen. Og så gik jeg ellers igang med at skylle og lægge oliven i lage (uden at have en vægt til at veje salt af på). Ungerne ville hjælpe og pludselig have Mir tisset i bukserne fordi hun stod med hænderne i koldt vand, og da dét så var tørret op gik vi igang med at vaske hænder, og det synes Mir så var så sjovt at vi alle skulle have bad – i det forørigt iskolde vand jeg havde fået tændt.

20120222-221423.jpg

Ungerne fik resten af deres madpakke fra turen og sparket ind i stuen imedens mor “ordnede resten”. Salt skulle jeg finde frem – og i min træthed tager jeg salt fra den nederste bakke (den med det grove salt), hvorefter den øverste (den vi aldrig bruger – det fine) vælter fordi den er mere end dobbelt så fuld, dominoeffekt og et viktualierum som er det eneste vi ikke rigtig har fået orden i betyder at jeg smadrer en flaske rødvin ud over hele gulvet (kan glæde vinelskere med at den var meget meget billig). Man skulle tro jeg gav op dér ikke? Men nej. Jeg saltede og hældte vand på til den helt store guldmedalje – men oliven svømmer oven på saltvand og jeg kunne for min gud ikke få dem til at svømme under. Helt har jeg nok ikke forstået fysikkens love – for jeg hældte så lidt mere og lidt mere og lidt mere saltvand på. Ovenpå svømmede de sgu stadig. Og saltvand havde jeg nu ud i hele mit køkken.

Så kapitulerede jeg endelig og gik ind og fik ungerne i seng (juhuuu! blev der råbt da jeg sagde sengetid – så lidt trætte var de nok også). Oppe i sengen fik vi puttet og læst “Vi på Krageøen” (som var så spændende at jeg måtte læse lidt længere for at vide om de nu også blev smidt ud fra Snedkergården). Og derefter faldt begge unger i søvn på 5 min. og jeg kunne komme ned og hælde mine oliven på glas.

20120222-221459.jpg

Jeg fik tynget dem ned med en pose m. ferskvand i – som jo er tungere end saltvand i modsætning til oliven – og jeg fik tørret rødvinen op, jeg fik tørret saltvand op i hele køkkenet – og nu sidder jeg her og skal snart i seng. Så må vi se hvordan de bliver engang om 14 dages tid.

Osso Buco

Forleden var der en på slyngebarn der bad om en opskrift på Osso Buco. Selvom det strengt taget ikke er spansk, men der imod italiensk, er det en del af vores “grundkøkken” herhjemme – og noget af den mad vi alle elsker aller aller mest.

Her er opskriften på den vi spiste til frokost i dag (2 voksne og 2 børn)

  1. ca. 1 kg Osso buco
  2. 1 stort løg
  3. 4 fed hvidløg
  4. 3 gulerødder
  5. 3 stilke blagselleri
  6. 2 laurbærblade
  7. 1 ds tomat
  8. Et stort glas hvidvin
  9. olivenolie, hvedemel, salt og peber

Vend stykkerne af osso buco i hvedemel krydret m. salt og peber og brun i en tykbundet gryde el. sautepande. Tag kødet op og læg til side. Fintsnittede grøntsager (løg, selleri, gulerødder og hvidløg) sauteres i den overskydende olie på pande, de må gerne blive en anelse brune. Derefter tilsættes hvidvin og køddet lægges tilbage i gryden. Hæld tomat over og tilsæt lige så meget vand som tomat. Gryden bringes i kog og laurbærblade tilsættes. Lad retten simre et par timer og server m. kartoffelmos el. ris (vi foretrækker kartoffelmos), samt gremolata (den del glemmer jeg som regel).

20120213-220948.jpg

Mad i Spanien

Jeg elsker sydeuropæiske supermarkeder. Jeg elsker sydeuropæiske markeder, markedshaller, charcutteributikker – selv Metro i Spanien elsker jeg.

Pt. spiser vi meget enkelt, synes vi selv. Vi har spist meget kylling – og vi spiser meget “færdigmad” – dvs. pølser ol. For vi bruger rigtig meget tid på at køre i IKEA og købe møbler og på at samle dem (stadigvæk) og pakke flyttekasser ud. Vi har nu kun en 10-12 flyttekasser tilbage, så vi kan se enden på det.

Men den mad man så kan få i et supermarked – jamen altså! For slet ikke at tale om at vores lille bitte bitte markedshal har 3 slagtere, en bager, 4 fiskehandlere, 4 grønthandlere, en charcuteributik, en tørvarebutik (nødder, tørrede bælgfrugter og krydderier), en frostvarebutik og en skrædder. Muslingerne hos fiskehandleren er så friske at de ligger og slikker sig om munden.

I dag lavede vi en lille hurtig frokost bestånende af stegt chorizo indkøbt i Makro (dvs. det samme som Metro), kartofler, grillet peber og lidt butternut græskar. Til forret en lille salat af babyromaine, agurk, avokado, gudommelige oliven fra markedet, blandet med rigtig gode oliven fra Lidl (jeps Lidl).

Når ja kunne man tænke, det kan du vel også købe i Danmark? Ja men her er det bare overalt (OK pølserne fra Lidl og Aldi er ikke anbefalelsesværdige). Vi får nye oliven hver eneste uge som er bedre end dem i sidste uge og det samme med chorizoen. I makro går jeg ned ad en gang hvor der hænger den ene Iberico-pølse efter den anden, det samme med den tørrede mørbrad. Alvorligt – den billige olivenolie jeg købte i Aldi er bedre at dyppe mit brød i end den dyre økologisk jeg før købte i Netto. I Makro har de række og række og rækkevis af olivenolie, klar, uklar, mørkegrøn, mere gullig, øko ikke øko – alt sammen jomfru olivenolie. I Aldi kan jeg få den samme Confit de Canard som Marcus og jeg hjembragte i dyre domme fra en eller anden Cavé i Bordeaux – i Aldi! Det brød jeg ind imellem har købt på tanken, når jeg ikke lige fik bagt eller kørt til bageren er bedre end det brød jeg køber hos langt de fleste danske bagere.

 

Jeg sad forleden og kiggede i Nikolaj Kirks “Fisk” og han griner sådan lidt af at danskerne himler op om udvalget af fisk sydpå og hvorfor man dog ikke kan få det samme i DK – for det kan man jo siger han. Ja – men forskellen for mig er at her har jeg det overalt. Hernede i mit lokale supermarked – Mercadona – har jeg et størrere udvalg af fisk til hverdag end jeg havde når jeg stod hos min højst elskede Windsor fisk på Frederiksberg. Og Mercadonas udvalg er ikke supergodt, nej supergodt er markedet, eller markedet inde i Malaga, eller Carrefour for den sags skyld. I Mercadona kan jeg på en flad hverdag købe 2-3 forskellige slags friske muslinger, flere slags rejer/gambas/jomfruhummer, små og store blæksprutter og så en masse fisk, hvoraf jeg ikke kender navnet på halvdelen. Går jeg over på den anden side af gaden på markedet er der sværdfisk og tun og flere slags muslinger og flyvefisk og sardiner og bacalao osv osv. Der er fisk og skaldyr der er lige så billige eller billigere end kylling og så er der dem der kun er til festligere lejligheder. Jeg kan svømme væk i det og jeg køber mig fattig i det. Eller det ved jeg faktisk ikke om jeg gør – har stadig ikke helt en fornemmelse for penge og hvor meget jeg bruger… jeg køber bare og spiser.

Create a free website or blog at WordPress.com.

Up ↑