Socialization


My aunt wrote me this message on Facebook – I’ll answer her in Danish first, as her English is not excellent, and then I’ll translate below.

Min moster har sendt mig denne besked på Facebook – jeg svarer først på dansk, da hendes engelsk ikke er så godt, og oversætter så nedenunder: “Ja, jeg er jo en af dem! Har dog aldrig heller spurgt Jytte eller Marcus. Og nej, jeg har ingen spørgsmål til det fagfalige. Også skolebørn lærer mest i fritiden. Det er det sociale, jeg er nysgerrig på. Hvor ofte indgår jeres børn i grupper/team med andre børn? Hvor ofte møder de andre synspunkter/kultur/livsholdning? Har de prøvet at spille en fed rundboldkamp? Bliver de udfordret på deres tolerance? Jeg synes, Summerhill er et spændende projekt, der vist har overlevet de 100 år. Også dér sker læring i eget tempo efter behov og nysgerrighed. Men eleverne er sammen med andre børn. Sikkert et smalt udsnit af befolkningen, men alligevel. Hvad når de bliver teenagere? Kommer de til at omgås andre end deres mor og hhv søster og bror? Dawn, jeg tager hatten af for dine synspunkter, og alt tyder på, du og dine børn trives med unschooling. På sigt kan de måske komme til at savne dagligt samvær med andre børn. Spørger du et skolebarn, hvad der er det bedste ved skolen, er svaret som regel: kammeraterne og frikvartererne! Kram herfra:)”

Jeg vil prøve at svare på spørgsmålene et for et

Hvor ofte indgår dine børn i grupper/team med andre børn

Jeg er ikke helt sikker på hvad du mener med grupper/teams? Kunne godt tænke mig at du uddybbede – især hvis jeg misforstår. Mine børn ser andre børn 1-4 gange ugentligt. De sidste par uger har det været 1 gang ugentligt – det har Lucas netop meddelt er for lidt, så nu sætter vi det op igen. Helt konkret kunne vi have legeaftaler hver dag hele ugen. Vi har flere hjemmeskolegrupper her i Malaga: En der består af børn der både går på alternative skole og hjemmeskolede børn (ugentlige møder), en ren hjemmeskolegruppe (2 møder pr måned), en for hele Andalusien (en weekend pr. kvartal) og en der primært består af udlændinge (en weekend pr mdr). Dertil har vi vores egen lille gruppe her i vores “landsby” (ugentlige møder). Og flere taler om flere møder – for at være helt ærlig ved jeg ikke hvordan jeg skulle få tid til at være sammen med mine børn – uden venner omkring os, hvis vi skulle tage til dem allesammen 🙂 Oven i de faste møder er der alm. legeaftaler, fødselsdage og spontane udflugter. Marcus var overrasket over hvor lidt jeg var hjemme lige da vi flyttede herop på bjerget – han havde troet at jeg ville tulle rundt og lave have med ungerne. Det havde jeg ikke tid til. Vi har pt. prioriteret at det skal der være tid til – så vi tager ikke ud mere en 3 dage pr uge.

Men arbejdsteams – hvis det er det du mener – vil mine børn indgå i når det giver mening for dem. Jeg har ikke noget mål om at de skal lære at arbejde i teams – forstod aldrig pointen med gruppearbejde i folkeskolen… De er i et team – vores familie er et team, vi arbejder og lever sammen.

Der ud over har vi planer om at lave Permakultur kurser for familier og børn – fordi mange af vores venner på kurset i Barcelona savnede deres børn og synes at det var meget at være væk fra dem i to uger i træk. Dér vil de komme til at lave noget der ligner skole med andre børn, men – som alting her på gården – det vil foregå på 100% frivillig basis.

Hvor ofte møder de andre synspunkter/kulur/livsholdning?

Hele tiden! Altså jeg kommer til at tænke på at hvis mine børn var kommet i skole – enten i Spanien eller i Danmark: De ville ikke komme i folkeskolen, fordi det simpelthen ikke ville komme på tale (heller ikke hernede efter vores møde med den spanske skole). Så i Danmark ville de have gået på en eller anden lille friskole, men primært akademikerforældre af den intelektuelle slags – nok også det samme hernede (de ville enten gå i Montessoriskolen her i nærheden eller på den danske skole).

I hjemmeskolegruppen i Malaga er der (forældrebaggrund): Spaniere, Englændere, Amerikanere, Argentinere, en Araber, en Palestinænser, Danskere, Svenskere. Der er atheister, kristne, muslimer, agnostikere (de enester der mangler er faktisk katolikker). Der er socialister, konservative, liberale og anarkister. Der er overlæger, lærere, tømrere, ufaglærte og ingeniører.

Og det er bare hjemmeskolegruppen. Vi har også venner der er “helt almindelige” – danskere eller spaniere. Hvis børn går i skole og som har fast arbejde og betaler skat (nogen endda med glæde). Vi har venner fra Permakultur, vi har frivillige der kommer forbi en uge, to eller tre – og de er lige så forskellige som hjemmeskolere – det eneste der er ens i den gruppe er vores holdning til miljøet (og selv der er der store meningsforskelle).

I vores familier er det ikke forbudt at diskutere politik eller religion – og vores børn hører diskussionerne, husk på de er en del af vores liv hele tiden. Vi diskuterer mad og miljø, politik og religion hen over middagsbordet, hen over malerpenslen – hele tiden. De eneste der ikke er velkomne i vores hjem er folk der ikke kan respektere andre.

Har de prøvet at spille en fed rundboldkamp?

Nej – og det har jeg heller ikke. Jeg har gået i skole i 21 år – og min mand og min mor har heller aldrig prøvet det. Men skulle de få chancen vil jeg ikke stille mig i vejen for det, hvis de har lyst til at deltage – frivillighed er nøglen her.

Bliver de udfordret på deres tolerance?

Det ved jeg ikke? Jeg ved heller ikke om de ville blive det hvis de gik i skole. Jeg tror ikke børn er intolerante i udgangspunktet, det er noget de lærer fra de voksne.

Hvad når de bliver teenagere?

Hvem ved? Måske har de lyst til at gå i skole? Måske får de deres sociale behov opfyldt ved at spille fodbold? Eller gå til musik? Jeg kender mange der tager deres teenagere ud af skolesystemet hernede fordi de ikke har tid til andet en skole – og folk synes at deres sociale liv lider under det. Jeg kender mange der tager deres teenagere ud af skolen i Danmark fordi de ikke vil være med til at de skal gå i skole hele dagen. Igen – frivillighed. Det finder vi ud af når vi når dertil. De vil også lettere kunne tage sig af at håndtere deres sociale liv selv i den alder – kunne tage bussen eller cykle til landsbyen (m. 40.000 indbyggere), de vil kunne få et job, de vil kunne tage et år på efterskole eller bare tage til Danmark og bo hos venner i en periode. Mulighederne er uendelige og jeg vil støtte dem i det de vælger.

Kommer de til at omgås andre end deres mor og hhv søster og bror?

Det gør de allerede, og når vi er oppe og køre med permakulturcenteret kommer det til at være i endnu højere grad – allerede nu har vi gæster (frivillige, venner og familie) næsten uafbrudt. Vi har diskuteret at vi nok på et tidspunkt skal sørge for at der er lommer af ro – så vi også bare kan være os.

Spørger du et skolebarn, hvad der er det bedste ved skolen, er svaret som regel: kammeraterne og frikvartererne!

Jeg er ked af at sige det – lovede at jeg ikke ville fornærme nogen – men jeg tror det siger mere om timerne end det siger om kammeraterne og frikvartererne… Antallet af børn der bliver mobbet i skolen taler sit eget tydelige sprog synes jeg. Børnene kan ikke vælge det fra hvis de ikke trives. Mine børn kan vælge at gå i skole hvis de vil – og jeg vil prøve at hjælpe dem med at finde en de vil trives i hvis de vælger det, ikke bare hælde dem ind i en spansk folkeskole hvor jeg ved de vil mistrives. De vil også have styrken i at vide, at hvis det alligevel ikke er noget for dem, så må de gerne vælge det fra igen. Men jeg vil gøre mit bedste for at det sociale er mindst lige så godt for dem, som hvis de gik i skole – for jeg synes ikke de skal vælge skolen fordi de keder sig herhjemme.

Jeg tror bekymringen omkring de sociale kommer af manglende viden om hjemmeskole. Folk tror at hjemmeskole foregår derhjemme. Det gør det også – men hvor skolen primært foregår i skolen så foregår hjemmeskole overalt hvor vi er. Hjemmeskole er også når vi er på markedet og hente mad til hønsene og møder en mand der skralder mad til de hjemløse. Hjemmeskole er også når vi er på stranden, eller møder to damer og deres hundehvalp nede i landsbyen – eller når Lucas oversætter for sine engelsktalende venner så de kan lege med hans spansktalende venner. Når vi møder gedehyrden og taler med ham, vinbonden på toppen af bjerget, der tidligere var bankdirektør. Og vi har tid til at tale med dem alle sammen. Unschooling betyder at vi lever vores liv som om skolen ikke eksisterede. Vi skærmer ikke vores børn fra verden, vi deler den med dem.

English translation

“Well yes, I am one of them! Haven’t asked neither Jytte nor Marcus though. And no, I haven’t got any questions regarding the academics. Schoolchildren learn most in their spare-time too. It is the socialization, I am curious about. How often do your kids experience being a part of a group/team of other kids? How often do they meet other points of view/cultures/values? Have they ever tried to play a really cool softball game? Is their tollerance being challenged? I think, Summerhill is an exiting project, and I think it has survived for 100 years. There learning happens at your own pace too, according to needs and curiosity. But the pupils are with other kids. Probably a narrow representation of the population, but still. What when they become teenagers? Will they socialize with anyone but their mom and brother or sister resp.? Dawn, I applaude your points of view and it seems like you and your children thrive with unschooling. In the long run they might miss daily socialization with other kids. If you ask a school child, what the best part of school is, the answer is usually: The friends and recess. Hugs from here 🙂

I will try to answer the questions one by one.

How often do your kids experience being a part of a group/team of other kids?

I am not exactly sure what you mean by group/team? Would appreciate it if you could elaborate on that – especially if I misunderstand. My kids see other kids 1-4 times a week. The last couple of weeks only once a week – Lucas just told me that he doesn’t think that is enough, so we will increase the frequency. We could have playdates every day of the week. We have several home school groups in Malaga: One consisting of children from free schools as well as home schooled kids (weekly meetings), a pure home school group (2 meetings pr. month), one for Andalucia (one weekend pr. 3 months) and one which primarily consist of foreigners (one weekend pr. month). On top of that we have our own little group here in our “village” (weekly meetings). And several people have mentioned more meetings – to be honest I don’t know how I would find the time to be with my children – without friends all around us, if we were to participate in all of them 🙂 On top of the scheduled meetings there are ordinary playdates, birthdays and spontaneous outings. Marcus was surprised how little time I actually spent at home when we moved up here on the mountain – he had imagined that I would tootle around and do gardening with the kids. I didn’t have time for that. At the moment we have prioritized that I need to have time for that – so we won’t go out more than three times pr. week.

But work teams – if that is what you mean – will be something my kids will experience when it makes sense to them. I don’t have a goals to teach them how to work in teams – I never understood the point of group work in public school. They are in a team – our family is a team, we work and live together.

Aside from that we have plans of having Permaculture courses for families and kids – because many of our friends in our class in Barcelona missed their kids and thought it was tough to be away from them for two weeks in a row. There they will experience what it is like to do something that resembles school with other kids, but – as always on our farm – participation will be 100% voluntary.

How often do they meet other points of view/cultures/values?

All the time! I can’t help but think of how it would have been if my kids had been in school – either in Spain or in Denmark: They would not have gone to public school, it would not have been even discussed (not down here either after we’ve met the acquaintance of the Spanish school). Så in Denmark they would have gone to a small free/alternative school, primarily with well educated intellectual parents – probably the same down here (they would either go to the Montessori school close to us or the Danish school).

In our home school group in Malaga there is (parent’s background): Spanish, English, Americans, Argeninians, Arab, Palestinian, Danes, Sweedes. There are atheists, christians, muslim, agnostics (the only group missing is actually catholics). There are socialists, conservatives, libertarians and anarchists. There are doctors, teachers, carpenters, unskilled laborers and engineers.

And that is just the homeschool group. We also have friends who are “quite ordinary” – Danish or Spanish. Who’s children go to school, who hold down regular jobs and pay tax (some even gladly). We have friends from Permaculture, we have volunteers who come by a week or two or three – and they are as different as the homeschoolers – the only common denominator in that group is our attitude towards the environment (and even there we have big difference of opinion).

In our family it is not forbidden to discuss politics or religion – and our kids hear the discussions, remember they are part of our lives all the time. We discuss food and environment, politics and religion over the dinner table or over the paintbrushes – all the time. The only people who are not welcome in our house, are people who cannot respect others.

Have they ever tried to play a really cool softball game?

No – and neither have I! I have been to school for 21 years – my husband and my mom has never tried it either. But should they get the chance I will not get in their way, if they want to participate – voluntary participation is the key here.

Is their tollerance being challenged?

I don’t know? And I don’t know if it would be if they were in school. I don’t think that children are intolerant to begin with, it is something they learn from grown-ups.

What when they become teenagers?

Who knows? Maybe they will want to go to school? Maybe they will fill their need for socialization through soccer? Or play music? I know many people down here who take their teenager out of school, because school doesn’t leave them time to do anything else – and people think their social lives suffer from it. I know of many people who take their teenagers out of school in Denmark, because they will not accept that they have to go to school all day. We will cross that road when we get there. They will be able to take care of their social life them selves much more then – take the bus or bike to the village (w. 40.000 inhabitants), get a job, go to continuation school in Denmark or just go to Denmark and live with friend for some time. There is no end to the possibilities and I will support them, what ever they choose.

Will they socialize with anyone but there mom and brother or sister resp.?

They already do, and when we are up and running with the Permaculture centre they will do it even more – already now we have guests (volunteers, friends and family) almost non-stop. We have discusses that we might have to make sure that we have pockets of calm – where we can be just us.

If you ask a school child, what the best part of school is, the answer is usually: The friends and recess!

I am sorry to say this – I know I promised not to insult anyone – but I think that says more about the classes than about the friends and recess… The number of kids who experience bullying in school speaks for itself I think. The kids cannot choose not to go if they are not thriving. My kids can choose to go to school if they want – and I will try to help them find one in which they will thrive if they should choose it, not just leave them at some crappy Spanish public school where I know they will not thrive. They will also have strength in knowing that if they find that they don’t like it, they can change their minds again. But I will do my best to ensure that their social life is at least as good as it would be had they been in school – because I don’t think they should choose school because they are bored at home.

I think people worry about socialization because they lack knowledge about homeschooling. People think that homeschool is school at home. That is also true – but where school usually happens in school, homeschool is everywhere we are. Homeschool is also when we go to the market to get waste for our chickens and meet a guy who search the trash for food for the homeless. Homeschool is also when we go to the beach, or when we meet goat herder and talk to him, or the wine-farmer at the top of the mountain, who used to be a bank manager. And we have time to talk to all of them. Unschooling means that we live our lives as if school did not exist. We are not shielding our kids from the world, we are sharing it with them.

Hugs from here too 🙂

Advertisements

9 thoughts on “Socialization

  1. Nu blev jeg lidt klogere på jeres liv og unschooling. Og ungernes kontakt og samvær med andre børn. Jeg har et par tillægsspørgsmål:
    Med grupper/team tænker jeg på mange ting, fx turtagning (ved samtaler, spil m.m.), at lytte til andre børns oplevelser/tanker, hensyntagen, men også sammenhold og fælles sejre. Uden mor i nærheden. Er I adskilt fra børnene ved nogle af disse sammenkomster?
    Med tolerence tænker jeg lidt i samme baner: at holde ud, at andre også skal have plads, uanset hvordan de er. Også de besværlige, sære, stille, hurtige, langsomme, dominerende, småt begavede, dem med ADHD, autisme….. At være fælles om, at også de skal trives. Får unschoolede børn udfordringer på det område? Uden for forældres domæne?
    Er der mulighed for tøsefnis, prinsesselege, spejlinger, bedsteveninder uden mor og bror er med?
    Det sidste med læring på markeder osv adskiller sig vel ikke fra alle børns læring, skole eller ej? Når mine børnebørn opdager en vrimmel af børsteorme i fjorden og fanger dem i net, medfører det automatisk, at vi undersøger, hvad børsteorme egentlig er for nogle fætre, hvorfor der er så mange i et par uger, hvem spiser dem, kan de bide – osv osv. Og den viden er langt mere spændende og sidder bedre fast, end hvis der var læst en halv side om dem i en skole eller ikke-skole. Hvori mener du, forskellen er?
    Rundboldkamp eller fodbold, det fælles grin og de sjove oplevelser kan fås på mange forskellige måder.
    Og så lidt om mistrivsel: jeg regner med, vi taler om børn, der trives med eller uden skolegang. Mistrivsel skal der naturligvis altid tages hånd om, men det er efter min mening en ganske anden snak. Nogle forældre har desværre ikke ressourcer til at tackle deres børns mistrivsel, og vil være ude af stand til at unschoole.
    Jeg synes, det er så fedt, at du til enhver tid vil efterkomme børnenes ønsker, hvis de vil i skole. Så jeg er slet ikke bekymret over deres kommende teenageliv. Er der nogle i jeres grupper, der IKKE vil acceptere, hvis børnene vil noget andet?
    Det frie valg svarer vel en smule til, at jeg hverken er døbt eller konfirmeret, men det har altid været en mulighed, hvis jeg ville. Og ligesom du altid skal forklare, hvorfor dine børn ikke går i skole, har jeg altid skullet svare på, hvorfor jeg ikke er kristen. De andre får sjældent spørgsmålet, hvorfor de er medlem af folkekirken, hvilket de fleste aldrig har overvejet.
    Et lille PS: Du skriver, at timerne er kedelige OG at børnene mobbes – lige efter hinanden. De sidste kan vel ikke være dem, som elsker kammeraterne?

  2. Hej Dawn
    Du må ikke tro, jeg har glemt dig, der har bare været så meget andet.
    Egentlig føler jeg mig godt oplyst af dine svar. Det kunne have været spændende, hvis også andre havde stillet spørgsmål, fx ud fra helt andre tankebaner end mine. Det kunne have givet nogle debatter på kryds og tværs.
    Jeg har ikke så meget at tilføje, men denne smule:
    Jeg lærte mig selv at læse, da jeg var 5 år. Ingen ved hvordan, og det eneste jeg selv husker er, at de voksne svarede, når jeg spurgte til hvad bogstaverne hed. Alligevel fik jeg allerede fra første klasse stort udbytte af min skolegang. Senere i gymnasiet og endnu senere som lærer har jeg fundet det spændende og lærerigt at opleve andres fortolkninger af skønlitterære tekster. Det ville jeg ikke have været foruden. Og det giver ikke det samme at føre diskussionerne på nettet, tror jeg. Der er mere flow og dynamik i mundtlige diskussioner over fælles læst tekst. Hvordan forestiller du dig det kan ske ved unschooling?
    Jeg finder det særdeles foruroligende og skræmmende, så mange børn og unge, du har mødt med en grim skoleerfaring!! Mistrivsel i lettere grad burde være blevet afhjulpet. I sværere grad har vi desværre et utilstrækkeligt samfund og uforstående politikere. Fremtidens skole vil sikkert afføde mere mistrivsel pga de tre “fantastiske” ændringer i DK: fuld inklusion uden ressourcer, Skolereformen og lærernes nye arbejdsarbejdstidspålæg. Jeg gruer for børnenes fremtid!
    Men igen: i mine 39 år som lærer har jeg mødt SÅ mange glade, motiverede børn. Så det skræmmer mig, at du har mødt så mange med mistrivsel.
    Nok for nu – og det blev så kun til det ene spørgsmål om litterære diskussioner.
    Et lille PS Dine børns kammerater vælges også blandt dem, der er i en påtvungen kreds.
    Mange knus fra Nit

    1. Jamen der foregår masser af mundtlige diskussioner – og får de en interesse for at gøre det mere i dybden, så er der læseklubber de kan melde sig ind i. Der vil de så slippe for at skulle bruge meget af deres tid på de børn der ikke synes det er sjovt (personligt følte jeg tit at det var mig og læreren der første en samtale uden at de andre gad være med…).

      Jeg er ikke enig i at de fællesskaber mine børn er med i er påtvungne. De er tilbud og de kan vælge dem til og fra. Bortset fra familien naturligvis – men det er også det eneste påtvungne fællesskab jeg synes børn bør være del af – resten bør de kunne vælge selv. Og ja det er meget meget skræmmende at møde så mange børn der i den grad mistrives i den danske folkeskole – og ofte når jeg taler om det går jeg at vide at jeg ser spøgelser – det gør jeg desværre ikke 😦 Glad for at det ikke var din reaktion.

  3. Jeg kom til at tænke på noget mht. de der børn der mistrives: At én lærer kan ødelægge rigtig meget for et barn. Børnene er helt og holdent i lærerens vold når de er i klassen – det gælder jo også for forældreskab, hvilket er årsagen til at jeg synes det er så vigtigt at forældre respekterer deres børn. Det samme gælder lærere. De skal være sig pinligt bevidste om at de har alverdens magt over de her børn. Det er ikke alle lærere der er sig bevidste om den magt de har – og som faktisk synes at det er børnene og forældrene der bør takke dem. Det mener jeg ikke – jeg mener at læreren hver dag skal gå til jobbet med en utrolig ydmyghed. Når jeg har bevæget mig rundt i København midt i skoletiden og har mødt lærere og børn på tur (og det gælder også børnehaver) – så er det ikke ydmyghed og respekt jeg hører der kommer ud af lærernes mund. Det er nedladenhed og spydighed 😦 “Hørte du det Peter? Nej det gjorde du ikke for som sædvanligt står du og glaner!” “Ja nu går du ikke længere i børnehave, så kan du ikke regne med at vi andre husker det hele for dig!” De taler ofte lige så grimt til børnene som de værste af forældrene. Det synes jeg ikke man som professionel kan være bekendt… i sær fordi imellem barnet og læreren er der ikke kærlighed der kan opveje de hårde ord.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s