Dagbog d. 23. oktober 2012


Baggrunden for denne blog kan ses her: Slut med skole og andre nyheder

Det er dag 2 af vores hjemmeskole. Pt. har vi besluttet at vi har skole mellem 9-14 – lige som Lucas’ venner er i skole ml. 9-14. Hen ad vejen kan det godt være at det ændrer sig (vi har bla. talt om at der skal være plads til at jeg tager på markedet to gange om ugen og så må vi lave hjemmeskole på et andet tidspunkt, for markedet er jo åbent ml. 10-14).

Lucas planlagde i går ugen der kommer:

  • Tirsdag: Bygge en robot
  • Onsdag: Lære om drager
  • Torsdag: Lære om dinosaurer
  • Fredag: Lære om firben
  • Lørdag: Tur til Cadiz m. hjemmeskolegruppen
  • Søndag: Lære om skilpadder
  • Mandag: Matematik
  • Tirsdag: Fri

Heldigvis kan man holde hjemmeskole når man vil 🙂

I dag har vi bygget en robot

<indsæt billede>

Det var mest mig (Dawn) der byggede og ungerne der tegnede, men designet er Lucas’. Jeg havde ikke fået købt alle de ting jeg synes vi skulle bruge, så vi måtte klare os med det vi nu havde – et udemærket udgangspunkt for kreativitet.

Da Robotten var næsten færdig kunne vi konstatere at den dels ikke kunne stå selv, dels at den ikke var særligt mobil. Vi søgte at få den til at være mere stabil ved at skære i benene og derved lave “fødder”, det hjalp en smule men slet ikke nok. Næste model skal således have knæled og være lavere så massemidtpunktet ikke ligger så højt (jojo det beskæftiger man sig med i “Natur/Teknik” i 0. klasse) og have størrere fødder. Problemet er så måske at knæled vil gøre den mere ustabil. Vi talte om at de sværeste for enhver robotbygger faktisk er at få robotten til at kunne gå selv og at mange løser det med at give robotten hjul i stedet for ben.

Betragtninger: Det er sundt at få sit liv vendt op og ned, for at opdage hvor godt man i virkeligheden har det. Man skal bare være sikker på at man kan vælge om hvis alternativet er virkelig skrækkeligt 🙂 Jeg opdagede faktisk ikke hvor meget Lucas lærte på vores “vi lærer ikke rigtig noget men hygger os bare” måde. Og jeg havde en tendens til at lade tiden gå med oprydning, opvask og computer (hvad laver du så nu, spørger den kvikke læser – jeg holder fri efter 5 timers intensiv hjemmeskole ;-)). Vente på at Lucas løsrev sig fra youtube og havde tid til at være sammen med mig… Nu sætter jeg lidt dagsordenen – eller det er jo ham der har bestemt hvad vi skal lave, men jeg holder ham fast på det. Og det kan godt betale sig – man kan godt blive helt væk i YouTube uden at man opdager at tiden går og pludselig er dagen væk og man har intet nået (jeg kender det jo selv). I søndags sagde jeg at der ingen fjernsyn var ml. 9-14 – allerede i går reviderede jeg det og vi har sammen set en film medens vi spiste formiddagsmad. Det er hyggeligt, vi taler om hvad vi ser og jeg er overbevist om at det er fjernsynet der har lært Lucas at tale engelsk (så dem der mener børn ikke lærer noget af fjernsyn er jeg altså ikke enig med). Vi endte med at lave robot i 2 timer, se fjernsyn/spise formiddagsmad i ca. 1 time og så legede vi derefter – Phineas & Ferb legede vi og vi kravlede både op i Eiffeltårnet og byggede en kagebagemaskine. Vi lavede et tryllenummer for far og til sidst lavede vi mad sammen. Det er længe siden at Lucas har gidet lave mad sammen med mig og jeg må indrømme at jeg – igen – har lært noget om børns psykologi ifht. huslige opgaver: Hvis jeg hele tiden lader huslige opgaver gå forud for tid med ungerne, så fortæller jeg dem faktisk at de huslige opgaver er vigtigere end den tid vi tilbringer sammen. Og ved ikke at vise interesse i det de laver, frarøver jeg mig også muligheden for at de gider vise interesse for det jeg laver (madlavning). De sidste par dage (weekenden incl) har vi været helt vildt intenst sammen, på deres betingelser – og resultatet er at Lucas gerne vil lave mad sammen med mig. Dejligt (måske jeg skulle huske den læring denne gang?).

Advertisements

One thought on “Dagbog d. 23. oktober 2012

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s