Det spirer og gror


tomater
Det spirer og gror i min have. Jeg er ikke en særligt tålmodig person, så det at putte frø i jorden og så bare vente… Puha det er svært! Men nu, efter 2-3 uger spirer det! Der er små spirer i altankassen jeg plantede salat i, der er tusindvis af spirer i mine små spirekrukker til tomat og min basilikum vælter op af jorden. En af de andre krydderurtepotter spirer også – men jeg har ikke mærket den og jeg aner ikke hvad der vokser lige der, men noget og nok noget jeg har plantet.

Jeg er så stolt så stolt – min første køkkenhave!

20120402-163825.jpg

OK jeg vovede mig ud i lidt Urban farming sidste år, men det blev ikke til mere end lidt krydderurter og en forkølet gulerod. Denne gang er det anderledes (håber jeg).

Og så har jeg fået en ide. Jeg har fundet de her paller, som jeg ville bruge til at plante grøntsager i. Men så sagde de søde damer på Slyngebarn at det skulle man bære forsigtig med fordi de kunne være ret giftige… Men så sagde min pragmatiske mand noget andet: de der kappilærkasser vi købte sidste år var jo også trykimprægnerede og dem havde du ingen skrupler med at plante grøntsager i. Nej da, men der lå jo også plantesække i!

20120402-164321.jpg

Gad vide om det går? Og gad vide om det ikke lige er 100x nemmere end at skulle hamre ukrudtsfilt på bagsiden?

Og så lige et billede fra min forhave, fordi den er lidt kønnere (alt her er købt færdigt)

20120402-165405.jpg

Leave a comment

Create a free website or blog at WordPress.com.

Up ↑