Olivenplukning


Jeg kan konstatere at kombinationen træt mor og olivenplukning ikke behøver blive en succes… men en hel fiasko behøver det heller ikke at blive.

Vi tog op “på vores bjerg” i dag. D20120222-221407.jpgvs. den bjergside vores landsby ligger på – på toppen af byen kan man gå lige ud i naturen og der ligger en masse oliventræer. Vi hyggede os gevaldigt med at plukke oliven – og er kommet hjem med det der svarer til et glas på 2L. Da vi kom hjem var jeg dog helt ødelagt – jeg har ikke sovet siesta de sidste 3 dage, har haft for meget tankemylder og alene med 2 unger i 3 dage uden siesta… det giver en træt mor kl. 20 om aftenen. Og så gik jeg ellers igang med at skylle og lægge oliven i lage (uden at have en vægt til at veje salt af på). Ungerne ville hjælpe og pludselig have Mir tisset i bukserne fordi hun stod med hænderne i koldt vand, og da dét så var tørret op gik vi igang med at vaske hænder, og det synes Mir så var så sjovt at vi alle skulle have bad – i det forørigt iskolde vand jeg havde fået tændt.

20120222-221423.jpg

Ungerne fik resten af deres madpakke fra turen og sparket ind i stuen imedens mor “ordnede resten”. Salt skulle jeg finde frem – og i min træthed tager jeg salt fra den nederste bakke (den med det grove salt), hvorefter den øverste (den vi aldrig bruger – det fine) vælter fordi den er mere end dobbelt så fuld, dominoeffekt og et viktualierum som er det eneste vi ikke rigtig har fået orden i betyder at jeg smadrer en flaske rødvin ud over hele gulvet (kan glæde vinelskere med at den var meget meget billig). Man skulle tro jeg gav op dér ikke? Men nej. Jeg saltede og hældte vand på til den helt store guldmedalje – men oliven svømmer oven på saltvand og jeg kunne for min gud ikke få dem til at svømme under. Helt har jeg nok ikke forstået fysikkens love – for jeg hældte så lidt mere og lidt mere og lidt mere saltvand på. Ovenpå svømmede de sgu stadig. Og saltvand havde jeg nu ud i hele mit køkken.

Så kapitulerede jeg endelig og gik ind og fik ungerne i seng (juhuuu! blev der råbt da jeg sagde sengetid – så lidt trætte var de nok også). Oppe i sengen fik vi puttet og læst “Vi på Krageøen” (som var så spændende at jeg måtte læse lidt længere for at vide om de nu også blev smidt ud fra Snedkergården). Og derefter faldt begge unger i søvn på 5 min. og jeg kunne komme ned og hælde mine oliven på glas.

20120222-221459.jpg

Jeg fik tynget dem ned med en pose m. ferskvand i – som jo er tungere end saltvand i modsætning til oliven – og jeg fik tørret rødvinen op, jeg fik tørret saltvand op i hele køkkenet – og nu sidder jeg her og skal snart i seng. Så må vi se hvordan de bliver engang om 14 dages tid.

Advertisements

7 thoughts on “Olivenplukning

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s